Pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag. Det består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvor der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

Den pædagogisk læreplan er et redskab for det pædagogiske personale.

• Børnesyn

Det at være barn har værdi i sig selv. Derfor ser vi alle som ligeværdige. Vi har og øver gensidig respekt i vores samspil og tone. Personalet justerer sig efter det enkelte barn ud fra nærmeste udviklings zone samt det store fællesskab, så alle børn bliver mødt af omsorgsfulde og nærværende voksne hvor succeshistorier kan fremhæves så barnet shiner.

• Dannelse

Dannelse skal blandt andet forstås som den proces, hvor jeres barn udvikler sig og tilegner sig ny viden og flere færdigheder hjemme sammen med jer, og i dets møde i daginstitutionsverdenen. Jeres barn får lov til at øve sig i alle de færdigheder, som det har med sig hjemmefra og bruge dem i en meget større verden her på bredballegård.

• Børneperspektiv

Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse som øves i børnefællesskabet. Derfor har vi en anerkendende tilgang med udgangspunkt i ICDP (International Child Development Program) med de 8 samspilstemaer.

De 8 samspilstemaer - Dansk Center for ICDP (danskcenterfor-icdp.dk)

• Leg

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Derfor er der tid til børnenes selvinitierede lærende leg. Vi understøtter og guider der hvor der er behov og udfordringer.

• Læring

Læring skal forstås bredt og barnet lærer og gør sig erfaringer i alle dets vågne timer. Læring sker f.eks. gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Derfor arbejder vi med læring hele dagen.

• Børnefællesskaber

Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Derfor vægter vi både, at børnene er inddelt i grupper på nogle tidspunkter af dagen og en del af det store fællesskab på andre tidspunkter.

• Pædagogisk læringsmiljø 

Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Derfor skaber pædagogerne rammer med gentagelser og overblik for børnene.

• Forældresamarbejde

Et godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. Derfor synliggør vi hvilke pædagogiske mål vi har særlig fokus på i hverdagen gennem vores hypoteser. Herigennem opfordrer vi forældrene til at bakke op og arbejde i samme retning.

• Børn i udsatte positioner

Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. Vi tilpasser dagligdagen til fællesskabet med plads til den enkelte. F.eks. med mindre fællesskaber.

Bredballegårds mål for læreplanen er, at den skal leve og ses i praksis.

Formålet med læreplanen er at understøtte den pædagogiske interesse og det pædagogiske grundlag for vores valg og handlinger. 

I udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal følgende tre dele være udgangspunkt:

• Det fælles pædagogiske grundlag.
• De seks læreplanstemaer.
• Brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring.

Vi arbejder i praksis med mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring. Som redskab bruger vi hypoteser, videndeling, fællesskabet, dialog mellem forældre og pædagogisk personale og evaluering. I vores pædagogiske arbejde bliver dannelse derfor centralt. De værdier og den viden der forankres i børnenes personlighed, bliver værdier og viden som børnene automatisk kan bruge, når de skal begå sig i verdenen. Vi vælger at arbejde med læreplanen med fokus på barnets og fællesskabets "læring hele dagen", hvilket er centralt for den nye styrkede læreplan.

Det pædagogiske læringsmiljø skal være til stede hele dagen, således barnet møder en rød tråd igennem hele sin hverdag: ved modtagelsen af barnet, under bleskiftet, under frokosten, under legen, gennem planlagte forløb osv. Børns læring er derfor ikke afgrænset til for eksempel to timers planlagte pædagogiske aktiviteter om formiddagen. Læring sker fra barnet vågner om morgen til det går i seng om aftenen, i fællesskabet med andre børn og voksne i institutionen samt i fællesskab med familien.

• at lege planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner skal give børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. At etablere et pædagogisk læringsmiljø i de daglige rutiner, f.eks.:
• at tale med barnet, eksempelvis mens det får skiftet ble, så barnet får stimuleret sin følelsesmæssige tilknytning og sproglige udvikling
• at støtte og guide barnet i selvhjulpenhed, for eksempel når barnet tager tøj på i garderoben
• at lære barnet at tage hensyn og lytte.  Eksempelvis i fordybelsesstunder som måltider, samling og i legen som en del af arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling og sociale udvikling
• at få tid og plads for børnenes egen leg

Her skal først afklares hvilken betydning der ligger i begrebet hypotese. Efterfølgende redegøres for, hvorfor og hvordan hypoteser er et fagligt relevant begreb, at anvende i vores arbejde med læreplanen.

Definition af hypotese

En hypotese er et udsagn, der fremføres som en antagelse eller formodning snarere end som en påstand, og som ud fra teoretiske forestillinger enten formulerer en formodet sammenhæng mellem kendsgerninger eller en formodet forklaring af noget foreliggende (denstoredanske.dk).

Hypoteser som pædagogisk, fagligt arbejdsredskab. Hvad - hvordan - hvorfor

Ud fra ovenstående beskrivelse, bruger vi hypoteserne til, at vi i det daglige pædagogiske arbejde har øje for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring.
Vi arbejder med hypoteserne ud fra rammer og indhold i ”Den styrkede pædagogiske læreplan”. Gennem det koblet med vores faglige viden og erfaring bliver hypoteserne fagligt, kvalificerede formodninger.

Vi har formuleret 9 overordnede hypoteser, der tager udgangspunkt i 9 hverdagssituationer 

Pædagogerne på de enkelte grupper formulerer ud fra de overordnede  arbejdshypoteser, konkrete og praksisnære hypoteser, der udover at være retningsgivende i vores pædagogiske arbejde også bliver genstand for vores efterfølgende evalueringer. Det sikrer en rød tråd i det pædagogiske arbejde og giver samtidig mulighed for, at tage udgangspunkt i lige præcis den børnegruppe pædagogerne er hovedansvarlige for.

• Morgenstund 
• Morgenmad
• Til samling
• I garderoben
• På badeværelset
• I naturen
• Frokost/mellem-måltider
• Afslutning af dagen
• Legen

Her følger de ni overordnede hypoteser hvor ud fra personalet udarbejder og formulerer arbejdshypoteserne.

Morgenstund

Vi ser en sammenhæng mellem børnenes start på dagen i børnehave/vuggestue og det pædagogiske læringsmiljø personalet skaber i morgenstunden.

• Vi arbejder med, at børnene lærer at sige "godmorgen" når de kommer ind. Derfor siger vi "godmorgen" til barnet og forældre.
• Vi arbejder med, at give børnene mulighed for at starte dagen i lavt arousal. Derfor dæmper vi lyset, spiller rolig musik og har et læringsmiljø med tydelige aktivitetsmuligheder.

Vi ser en sammenhæng mellem den rutine og genkendelighed personalet skaber hver morgen for børnene til morgenmåltidet og den ro og selvhjulpenhed børnene udviser.

• Vi arbejder på at skabe ro og fællesskab ved morgenmaden. Derfor sidder der et personale ved bordet og hjælper børnene med at blive siddende ved bordet, til de er færdige med at spise.
• Vi arbejder med at børnene bliver selvhjulpne og tager ansvar. Derfor rydder børnene selv deres eget service op efter morgenmaden.
  Vi arbejder med tryghed og genkendelighed for børnene. Derfor foregår morgenmåltidet i samme rum og ved samme bord hver morgen.

Vi ser en sammenhæng mellem den forudsigelighed/genkendelighed pædagogerne kan skabe til samling og udvikling af børnenes fællesskabsfølelse samt deltagelsesmuligheder.

Arbejdshypotese – "Til samling" i børnehaven

• Vi arbejder med, at  børnene har faste pladser og gør dette visuelt for børnene med billeder/navne. Dette for at skabe de bedste forudsætninger for ro, fællesskab og deltagelsesmuligheder for alle børnene.
• Vi arbejder med, at børnene på skift har medansvar til samling. De fortæller f.eks. om "vejret i dag". På denne måde skabes der rum for, at alle på skift får muligheden for at byde ind til samling.

Arbejdshypotese – "Til samling" i vuggestuen

• Vi arbejder med en "klar-start-slut ramme", ved bl.a. at signalere, når samling begynder og synge den samme "start og slut"-sang hver gang. Det giver børnene en stor genkendelighed, tryghed og mulighed for deltagelse.
• Vi arbejder med temaperioder og gentagelser, for at give børnene de bedste deltagelsesmuligheder. Indenfor hvert tema har samlingen samme indhold, vi synger bl.a. de samme fagte-sange og har samme fokusord, og enkelte børn har den samme lille rolle/opgave hver gang.

Vi ser en sammenhæng mellem at møde det enkelte barn hvor det er og børnenes udvikling af "at mestre" og være selvhjulpen.

• Vi arbejder med at børnene selv kan tage tøj af og på. Derfor guider vi børnene når de skal have tøj på i garderoben. Vi bruger sætninger som f.eks. "du øver dig - det er godt". "Jeg hjælper dig lige med lynlåsen" - vi hjælper dem f.eks med starten af lynlåsen og lader børnene selv lyne op. Vi har støvleknægte i garderoberne som gør det lettere for børnene selv at tage støvler af. Vi placerer os selv på gulvet, så vi er tilgængelige for børnene.
• For at der skal være overblik og fokuseret opmærksomhed i garderoben, går børnene i garderoben i mindre hold.
• For at børnenes individuelle mestring spiller sammen med at lære nyt, opfordrer vi børn der mestrer til at være opmærksom og hjælpe andre der øver. "Peter vil du vise Claus hvordan han kan tage sin hue på" Når det lykkes for børnene forstørrer vi ved at italesætte "Wow! Du tog selv dine regnbukser på. Godt gået".

Vi ser en sammenhæng mellem læringsmiljøet på badeværelset og børnenes muligheder for at være aktiv deltager i situationen.

• Vi arbejder med, at børnene bliver trygge ved at sidde på toilettet. Derfor er vi fysisk til stede, nærværende og holder øjenkontakt med børnene. Vi sætter os på en skammel og taler med barnet og holder dem evt. i hånden.
• Vi arbejder med, at børnene selv hjælper med at tage deres tøj af/på. Derfor sætter vi os på gulvet/en skammel så vi er tilgængelige for børnene. Vi guider og opmuntrer.

Vi ser en sammenhæng mellem den måde vi bruger skoven på og de muligheder vi her skaber for udfordring af børnenes sansemotoriske og personlige udvikling.

• Vi arbejder med, at børnene lærer ”stoppesteder” når vi går i skoven og herigennem lærer at forvalte ansvar og tillid. Derfor følger personalet op på, at børnene stopper ved de pågældende stoppesteder, de gør børnene opmærksom på at ”alle børn er her” og der gives signal til at børnene må gå/løbe videre til næste stoppested.
• Vi arbejder med at give børnene mulighed for at sanse naturen. Derfor prøver vi, at gå med bare tæer mindst én gang hver årstid. Vi lytter til fuglene, mærker på sneglene og smager på spiselige bær/blade.

Vi ser en sammenhæng mellem fællesskab ved måltiderne og de muligheder der ligger her for udvikling af sprogmiljø og dannelse.

• Vi arbejder med at styrke fællesskabet, ved at børnene sidder i mindre, faste grupper, hvor alle grupper har en fast voksen siddende. Før vi spiser, synger vi vores madsang fælles på hele stuen.
• Vi arbejder med dannelse på den måde, at børnene øver sig i at sende maden rundt og selv øse op. Her øver børnene både at vente på tur og give plads til hinanden. I løbet af måltidet er den voksnes rolle at guide/hjælpe og gentage børnenes ønsker ”må jeg få flere kartofler”, ”Jacob, må jeg be´ om kartoflerne”. Her lærer børnene både at hjælpe hinanden samt en praktisk strategi for at hjælpe sig selv.
• Vi arbejder med at styrke børnenes sproglige udvikling ved at synge madsangen inden vi spiser. Under måltidet taler vi sammen med børnene om dagens oplevelser og om maden. F.eks. hvilken farve ærterne har, hvordan gulerødder knaser når de tygges etc. For at sikre at alle børn får mulighed for deltagelse og bidrager til fællesskabet, sørger den voksne for, at alle børnene i løbet af måltidet får taletid.

Vi ser en sammenhæng mellem vuggestue og børnehave trivsel og den afsluttende del af dagen.

• Vi arbejder med, at den voksne som har "lukke-vagten" er nærværende for at skabe en rolig afslutning på dagen, hvor børnene føler sig værdsat. Derfor samles man omkring kl. 16.15 på legepladsen eller hos Naturpatruljen. Vi inddrager børnene i oprydningen og samtale om dagens oplevelser. Vi arbejder med, at vi siger pænt farvel til hinanden og på gensyn.

Vi ser en sammenhæng mellem det lege- og læringsmiljø vi skaber og børnenes fantasi, gå på mod og social udvikling.

Vi arbejder med at de voksne positionerer sig i børnenes legefællesskaber.

Derfor tager vi udgangspunkt i Legemodellen af Gitte Bork, 2015.

Vores arbejde med børn i udsatte positioner tager udgangspunkt i fællesskabet og den daglige pædagogiske indsats. Det sker helt konkret ved at arbejde med en genkendelig og tydelig struktur i hverdagen, med fokus på at læringsmiljøet her skal bidrage til hvert enkelt barns nærmeste udviklingszone.

Vi bruger pictogrammer for at skabe overblik og retning for børnene.
I børnehaven er der samling kl. 9.00 og i vuggestuen kl. 8.45. Her arbejdes der med: Gentagelser (kan være): - Dato og årstid, gennemgang af dagen, vejret i dag og overtøj, tælle hinanden. - Dialogisk læsning for at styrke den sproglige udvikling. - Dialog om aktuelle nyheder, for at tage udgangspunkt i børnenes optagethed. Der kan være dukseordning, for at give børnene medansvar.
Det daglige relations arbejde tager udgangspunkt i ICDP(se skemaet under: De centrale elementer). Det vil sige en anerkendende tilgang. Det betyder at
ved konflikter mellem børnene skal alle parter have oplevelsen af at blive set og hørt. De voksne lytter og guider og hjælper børnene med at finde løsningsforslag. De voksne skal hjælpe med, at holde fokus på sagen og ikke personen, for at understøtte inklusion
De voksne hjælper børnene til selvhjælp gennem vejledt deltagelse.
Vi opøver selvhjulpenhed gennem guidning og vedholdenhed.
Vi arbejder med mindre differentierede fællesskaber. Det vil sige aldersopdelte grupper, opdeling ved særlige aktiviteter og børnene har faste pladser ved mindre borde. Vi bestræber os ligeledes på, en struktur der mindsker, at alle børn er i garderoben på samme tid.

Vi bruger naturen som rum for at samle børnenes opmærksomhed, øve motoriske udfordringer og pirre børnenes nysgerrighed.
"Naming", særligt i situationer som i garderoben for at hjælpe børnene med at opøve ordforråd og anvende sproget.

Nogle børn kan have brug for et afbræk/pause fra f.eks. legepladsen, med mange børn og indtryk. Pausen indebærer, at et barn får mulighed for ro sammen med 1 eller 2 andre børn og en fast ramme for aktiviteten.

Igennem daglig dokumentation, dialog og informationer, inddrager vi forældrene i deres børns dagligdag og udvikling.
Informationerne kan være vores nyheds/månedsbreve- og planer, hvor forældrene kan orientere sig om, hvad der arbejdes med og hvad vi er optaget af, både på vores ture og i vores pædagogiske aktiviteter inde og ude.

Gennem fotos og udstillinger der viser børnenes processer, kan forældrene også få et indblik i hverdagen.
Vi bruger dialogprofilen som et pædagogisk arbejdsredskab sammen med forældrene, og den er med til at sætte fokus på udviklings- og lærings punkter. Vi bruger den som udgangspunkt for overleveringssamtaler ved overgangen fra vuggestue til børnehave og igen ved overgangen til skolen. Vi benytter også sprogvurderinger til at samarbejde med forældrene om barnets sproglige udvikling. Vi afholder forældresamtaler, ved overgangen fra vuggestue til børnehave og tilbyder ligeledes når børnene rykker fra børnehave til skole. Derudover er det altid muligt at få en samtale hvis forældre eller personale oplever behov for ekstra opmærksomhed.

I samarbejdet med forældrene kan vi inddrage relevante fagfolk fra skole og Tværfaglig Center for Børn og Unge. Vores bestyrelse og pædagogiske personale har lavet en inddragelsesmappe, hvor forældre kan komme på banen med kompetencer der kan være til gavn for flere børn.

Børnenes sidste år i børnehaven

Med henblik på skolestart er der i samarbejde med de andre institutioner i området samt skolerne udarbejdet et særligt hæfte der hedder "Klar, parat, skolestart". Målet her er at skabe et formaliseret samarbejde mellem distriktsskolen og børnehaven til at sikre helhed i barnets tidlige liv samt børn og forældre oplever, at der er sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole.

De voksne i børnehaven og skolen har et fælles pædagogisk sprog. Pædagoger og børnehaveklasseledere i skolen samarbejder med pædagogerne i børnehaverne, således at der er overensstemmelse mellem skolens forventninger til børnene og børnehavens mål for det pædagogiske arbejde med børnene.

Der tages udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, således at børnene ikke mister tillærte færdigheder, viden, udtryksformer og arbejdsmetoder i overgangen.
Med udgangspunkt i ovenstående tilbyder vi inden skolestart en samtale med forældrene og udfylder et skema som afdækker barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer.

Dette skema kan overleveres til skolen ved forældrenes accept og ved skolens ønske om en overlevering.
Vi samler børnene i Førskolegruppen det sidste års tid inden de starter i skolen. Formålet er at arbejde målrettet og inkluderende med skoleparathed og at give børnene et nyt fællesskab og kendskab til det nye der venter.

I Vejle kommune arbejder alle institutioner med samme overgangstema hvert år. Dette planlægges sammen med distriktsskolerne for at skabe sammenhæng og genkendelighed i overgangen. I børnegruppen har vi megen dialog om, hvilken skole børnene skal på, da vi ofte har børn til flere forskellige skoler (både distriktsskolen og privatskoler). Dette for at forberede børnene på, at det fællesskab de har nu, bliver til flere forskellige nye fællesskaber på forskellige skoler i byen. Her går vi også på skolebesøg.

Som skriftligt overleveringsmateriale til skolerne, bruger vi Hjernen & Hjertet, der tager udgangspunkt i Læreplanen. Vi arbejder målrettet med, at børnene på bedste vis skal gebærde sig og være deltagere i en ny kontekst, nemlig skolen. Her rettes særligt fokus på selvhjulpenhed, robusthed, sociale og kommunikative kompetencer. I arbejdet tager vi udgangspunkt i kommunens folder "Den gode overgang" og "De 8 kompetenceområder" udleveres til forældre i "førskolegrupperne".
Ved børn med særlige behov, laves et overdragelsesmøde mellem skolen og ledelsen i institutionen.