Mobbepolitik

Mobbepolitik for Bredballegård

Vores mål er at skabe en inkluderende og mobbefri kultur.

Vores værdier

Omsorg for hinanden.
Tolerance for forskelligheder.
Respekt for hinanden.
Mod til at stoppe drillerier og være en god kammerat.

Metode og handleplaner

Vi arbejder løbende i de forskellige børnegrupper med materialer fra konceptet " FRI for mobberi". Det er blandt andet samtalekort, historier om mobning og massage-historier, hvor børnene skal massere hinanden. Vi har ligeledes haft emneuger om venskaber, været på biblioteket og lånt bøger om emnet og taler løbende med børnene om venskaber og eksklusioner.

"5 tips til forældre"

  1. Giv dit barn opmuntring til at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegruppen. Det er en erfaring for dit barn at få legeoplevelser med mange forskellige børn. Samtidig sikrer det, at alle i gruppen får legeaftaler.
  2. Tal ikke dårligt om de andre børn i institutionen eller om deres forældre. Negative ord om dit barns børnehavekammerater forplanter sig let til modvilje mod bestemte kammerater. Positiv attituder giver som regel god respons.
  3. Indfør social fødselsdagspolitik. Det "gør ondt" på det barn, der ikke inviteres med, hvis invitationer forbeholdes særligt udvalgte i gruppen. Inviter enten alle piger, alle drenge eller hele stuen. Den ordning finder de fleste retfærdig. Tal evt. på forældre-møderne om fælles fødselsdagsordning.
  4. Giv dit barn opmuntring til at forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Børn, der er i "klemme" i børnegruppen, har brug for en håndsrækning fra et andet barn. Børn, der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, "vokser" indeni.
  5. Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Det er svært at stille sig op på et forældremøde og fortælle, at ens barn er alene og har brug for legeaftaler og aftaler. Det er lettere, hvis andre forældre er positive og lyttende.
    (Taget fra "Red barnet").