Forældrebestyrelsens forretningsorden

Hvordan fungerer bestyrelsen

Formål:

Det er forældrebestyrelsens formål at yde formel indflydelse på institutionens målsætninger, pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner. Derudover har forældrebestyrelsen ret til at vedtage principper for børnerelaterede udgifter i budgettet og indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelse af ledelse og pædagogisk uddannet personale. Forældrebestyrelsen kan ikke træffe beslutninger vedrørende institutionens personale. Hvis der sker noget tilstræber ledelsen, at orientere hele bestyrelsen hurtigst muligt.

Forretningsorden for forældrebestyrelsen ved
Bredballegård


Formål:

Det er forældrebestyrelsens formål at yde formel indflydelse på institutionens målsætninger, pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner. Derudover har forældrebestyrelsen ret til at vedtage principper for børnerelaterede udgifter i budgettet og indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelse af ledelse og pædagogisk uddannet personale. Forældrebestyrelsen kan ikke træffe beslutninger vedrørende institutionens personale. Hvis der sker noget, tilstræber ledelsen at orientere hele bestyrelsen hurtigst muligt.

Forretningsorden:

1. Forældrebestyrelsen består af 8 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter valgt på generalforsamlingen blandt institutionens forældre. Herudover sidder der 1 repræsentant fra institutionens medarbejdere og institutionens leder deltager som sekretær uden stemmeret.

2. Generalforsamlingen afholdes en gang årligt i april måned. Indkaldelse til generalforsamling sker senest 1 måned inden generalforsamlingen, via opslag i institutionen, på Aula. På generalforsamlingen afholder formanden sin årsberetning. Derudover afholdes der, blandt forældrene, valg til de ledige pladser i forældrebestyrelsen. Valgbare og stemmeberettiget til valget er én forældre til hvert barn, der er indskrevet i institutionen.

3. Bestyrelsen konstituerer sig senest 1. juni hvert år med formand og næstformand, på første ordinære bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Formand og næstformand skal tydeligt fremgå på institutionens hjemmeside.

4. Forældrebestyrelsen er underlagt tavshedspligt. Tavshedserklæring underskrives og afleveres senest på første ordinære bestyrelsesmøde.

5. Der afholdes årligt 4-6 møder. På første bestyrelsesmøde fastlægges bestyrelsens møderække frem til næste generalforsamling. Møderne tilstræbes afholdt på skiftende ugedage.

6. Formanden indkalder i samråd med lederen til bestyrelsesmøderne. Indkaldelsen sker ved udsendelse af dagsorden senest 7 dage før mødet. Punkter til dagsordenen sendes til formanden eller lederen senest 14 dage inden mødetidspunktet. Senere indkomne punkter kan af et flertal i bestyrelsen, bliver sat på dagsordenen.

7. Hvis et bestyrelsesmedlem er forhindret i at deltage, meddeles dette til formanden eller sekretæren.

8. Bestyrelsesmøderne starter kl. 19.00 og slutter senest kl. 21.00. Lederen sørger for let forplejning. Alle hjælper til med anretningen samt laver te/kaffe og oprydning efter mødet.

9. I sager, hvor det bliver nødvendigt at stemme, forekommer afstemningen ved håndsoprækning og afgøres ved simpelt flertal. Resultatet skal fremgå af referatet. Bestyrelsen tilstræber dog altid at tale sig til rette i en fri demokratisk ånd.

10. Første punkt på dagsordenen er valg af referent. Efter hvert punkt på dagsordenen læser referenten op, hvad der er blevet drøftet / besluttet, således at der gives mulighed for indsigelser.
Økonomigennemgang sker i grove træk to gange årligt.
Efter hvert møde godkendes referatet i sin helhed. Referatet sendes til lederen, der videresender det til hele forældregruppen, personalet.