Solpolitik
Bredballegårds solpolitik
Vi vægter udelivet meget højt og bruger dagligt skoven, vores legepladser og nærområdet.
Vi tilslutter os Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger og forsøger på alle mulige måder at beskytte vores børn mod solens farlige stråler.
I Bredballegård betyder det at:
- Vi anbefaler, at børnene er smurt ind i solcreme hjemmefra om morgenen og anbefaler min. faktor 15.
- Vi søger skygge fra solen og tilbyder indendørsaktiviteter mellem kl. ca. 12.00 og 15.00, hvis det er særlig varmt.
- Vi anbefaler, at børnene medbringer solhat/kasket i institutionen, da det er god beskyttelse - særligt for de yngste.
- Vi sætter leg og socialt samvær i gang på steder med skygge midt på dagen.
- Vi anbefaler, at vores personale beskytter sig mod solen.
- Vi sørger for, at der altid er drikkevand tilgængelig på legepladsen.